Evalueringsstrategi

Evaluering skal medvirke til at sikre kvalitet på Maribo Gymnasium. På Maribo Gymnasium har vi nedenstående evalueringsstrategi, som bidrager til information om metoder og procedure til individuel kompetencevurdering:

Aktivitet Genstand Initiativtager Tid Formål Metode Rapport Opfølgning
Eleven
Den enkelte elevs udbytte af undervisningen
Elevens standpunkt og faglige potentiale Lærer og elev i dialog Løbende og i forbindelse med karaktergivning:
Årligt 1samtale obligatorisk + 1 samtale som et tilbud til eleven
For at udvikle forudsætningen for den enkelte elevs læring.
Give eleven feedback med henblik på at øge de faglige og studiemæssige kompetencer
Evaluering af dagligt arbejde samt en formativ evaluering i form af en personlig samtale med udgangspunkt i elevens selvevaluering Løbende karaktergivning, termins- og årskarakterer og tilbagemelding til team/klassemøde Faglærer
Evt. team
Evt. vejleder
Ledelse
Klassen
Studiemiljø
Klassens sociale miljø, faglige samspil og studiekompetencer Teamleder 1 gang pr. semester Mulighed for at reflektere over det faglige og sociale samspil i klassen mhp at forbedre studiekompetence Teamlederen planlægger og koordinerer evalueringen.
Teamleder vælger evalueringsmetoden
Mundtlig rapport på klassemøde samt på teamlederens møder med vejleder og ledelse Teamleder
Evt. team
Evt. vejleder
Ledelse
Klassen
Undervisning
Gennemførte undervisningsforløb Faglærer Løbende efter hvert forløb Udvikling undervisningens planlægning og indhold Faglæreren vælger selv metode Faglæreren vælger selv rapporteringsmetode Faglærer
AT
Almene studiekompetencer (AT)
Elevernes almene studiekompetencer og læreproces Teamleder Efter hvert AT forløb Opfølgning på elevernes kompetenceudvikling Eleverne besvarer spørgeskema. Faglærere kommenterer læreprocessen Teamlederen gennemgår spørgeskemaet på klassen og kommenterer indhold i forløbet Teamleder/klasse
Projektforløb
(AT, DHO, SRO, SRP)
Læreres og elevers tilfredshed med tilrettelæggelse, information mv Ledelse Efter hver forløb Udvikling af organisering og planlægning af projektforløb Elever og lærere besvarer spørgeskema. Svarene gennemgås på PR Lærere
Ledelse
Undervisningsmiljø Elevernes oplevelse af studie- og undervisningsmiljø Ledelse 1 gang årligt For at optimere studie- og undervisningsmiljø Spørgeskema Rapporter Ledelse
Lærere
Elevråd
Pædagogiske udviklingsprojekter Effekten af gennemførte udviklingsprojekter Projektleder Senest 1 måned efter projektets afslutning Effekten af pædagogiske forsøg ift. opstillede succeskriterier samt videndeling Vurdering af opfyldelsen af de opstillede succeskriterier for projektet Afhængig af projektet Lærer
Evt. team
Ledelse
Studieplan Studieplanen som værktøj til refleksion og udvikling Faglærer Efter grund-forløbet og tilstræbes efter hvert semester Refleksion af gennemført undervisning og udvikling af kommende forløb Selvevaluering Studieplan Faglærer
Ledelse

Elevtrivselsundersøgelse for Maribo Gymnasium januar 2015

224 elever af skolens elever besvarede elevtrivselsundersøgelsen svarende til en svarprocent på 55,2 %, hvilket er nogle procentpoint mere end sidste år. Den beskedne svarprocent kan hænge sammen med, at eleverne skulle besvare spørgeskemaet i deres fritid i perioden 12.-26. januar 2015, hvilket var kort, efter 1g’erne startede studieretningsforløbet. 75 % af respondenterne er piger. Spørgeskemaet bestod af 25 spørgsmål, både åbne og lukkede spørgsmål.

Overordnet set viser undersøgelsen, at elevtilfredsheden på Maribo Gymnasium (MG) er stor. 75 % af eleverne giver skolen karakteren 4 eller 5, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, mens 22 % giver karakteren 3. 87 % vurderer, at forholdet mellem lærere og elever er godt eller meget godt, ligesom 78 % er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningens indhold. Eleverne synes altid eller som regel, at der er ro i timerne, men mere end en fjerdedel angiver, at de nogle gange forstyrres af andres brug af computere. Eleverne er tilfredse med lærernes formidling af det faglige stof, og stort set alle oplever de faglige udfordringer som passende.

De tre hyppigste grunde til at vælge MG er skolens ry for at have et godt socialt miljø, beliggenhed og renomme for at have et højt fagligt niveau. 40 % af respondenterne bruger 7-10 timer per uge på lektielæsning og opgaveretning, mens 29 % bruger 10-16 timer. Det påpeges også, at lektiemængden og antallet af skriftlige opgaver undertiden klumpes meget, ligesom lektier fra tid til anden indskrives for sent. 49 % synes, at lærerne er mindre gode til at koordinere de skriftlige opgaver, og eleverne får ikke altid tid nok til at lave opgaverne. Hele 25 % af respondenterne har overvejet at droppe ud, fordi de føler sig udenfor, er kommet bagud eller oplever pres. 6 % har oplevet at blive mobbet, ligesom ca. 20 % svarer, at de af og til føler sig ensomme.

I de åbne spørgsmål vurderer eleverne klassesammenholdet forskelligt. Sammenholdet på tværs af klasser og årgange synes at være bedre end internt i klassen. Nogle peger på gruppeopdelte klasser, som fungerer mindre godt, mens andre har den modsatte opfattelse. En tendens i undersøgelsen er, at papegøjeklasser i sagens natur er opdelte. Flere peger på, at de mange klasseskift i overgangen fra grundforløbet til studieretningsforløbet kan give anledning til trivselsproblemer i klasserne.

Fokuspunkter

  • Bedre koordinering af de skriftlige opgaver og klassens arbejdsbelastning
  • Klare frister for indskrivning af lektier, udlevering samt tilbagelevering af skriftlige opgaver
  • Styrket indsats ift. overgangen fra grundforløbet til studieretningsforløbet og ift. samlæste klasser med flere studieretninger
  • Fokus og indsat ift. mobning (ca. 6 %) og ensomhed (20 %), herunder hvad det dækker over
  • Fokus på forbedring af klasserumskultur, herunder elevenes brug af computer og mobil

Handlinger
Teamlederne fremlægger undersøgelsens overordnede resultater samt drøfter trivsel og fokuspunkterne med klasserne i løbet af marts, mens rektor taler med elevrådet. Skolen udvikler en skabelon til en klassebaseret trivselsundersøgelse, som teamlederne kan benytte. Ledelsen og vejlederne drøfter initiativer ift. mobning og ensomhed. De nedsatte arbejdsgrupper om skriftlighed, teamarbejde, introduktion og grundforløbet (februar 2015) skal i det omfang, at det er relevant, inddrage fokuspunkterne i deres arbejde. Skolen laver fokusgruppe-interviews med elever fra afgangsklasser (3g). Lærere og ledelse drøfter retningslinjer for klarere frister.

Fremadrettet skal elevtrivselsundersøgelsen gennemføres i oktober. For at opnå en højere svarprocent skal spørgeskemaet besvares i skoletiden. Indgåelse af samarbejde med en ekstern partner bør overvejes.

Indsatserne skal ses i lyset af, at MG grundlæggende har meget høj elevtrivsel og et godt læringsmiljø.
Keila Sif Johnstrøm (1b), Rikke Buchleitner (2b), ES, KS og MLB/24. februar 2015