Danmarks bedste lærer kommer fra Maribo Gymnasium

Danmarks bedste lærer er ansat på Maribo Gymnasium

Indlæg fra d. 30. april 2015


I går blev det så officielt. Gymnasielærer Kasper Pagh Ditlevsen med fagene samfundsfag og historie på Maribo Gymnasium modtog i går Politikens Undervisningspris. Det er fantastisk flot og imponerende, udtaler rektor Michael Levy Bruus. Vi er stolte af ham her på Maribo Gymnasium, hvor Kasper fortæller, at han netop føler sig motiveret i sit job af både elever og kolleger på Maribo Gymnasium.

Politikens Undervisningspris er en særdeles anerkendt pris inden for undervisningsbranchen, og i alt var hele 1956 lærere i Danmark med i kapløbet om undervisningsprisen. Men det var Kasper Pagh Ditlevsen fra Maribo Gymnasium, der løb af med sejren, og han blev i sagens natur hædret flot på Maribo Gymnasium, hvor rektor holdt en tale og bifaldet bragede ned over den dygtige og rørte lærer fra Maribo Gymnasium. Begrundelsen fra ekspertpanelet fra Politiken i udvælgelsen af Kasper Pagh Ditlevsen lyder på, at han er velforberedt, altid får alle elever med, er fagligt knivskarp og imponerer ved sin kreativitet i forhold til undervisningsformer. Kasper Pagh Ditlevsen er rigtig dygtig til at skabe relationer og har en innovativ tilgang til jobbet som gymnasielærer på Maribo Gymnasium. Den anerkendelse, som Kasper Pagh Ditlevsen har modtaget, er velfortjent – og det kan eleverne på Maribo Gymnasium nyde rigtigt godt af i hverdagen.

Man kan læse mere om Danmarks bedste lærer fra Maribo Gymnasium på: http://politiken.dk/indland/uddannelse/undervisningsprisen/

Tilbage