Seje sciencepiger scorer bronze

Indlæg fra d. 27. februar 2015


Seje sciencepiger scorer bronze

Den 25-26. februar deltog Luisa, Julie og Simone fra 1d i DM-finalen i science på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter på Sorø Akademi. I kvalifikationsrunden viste de dygtige piger deres kunnen i fysik, kemi og biologi og blev her blandt de otte bedste hold ud af ca. 50 deltagende hold fra hele landet. I finalen skulle de så udføre eksperimenter begge dage i tre timer, hvor der skulle indsamles data, beregnes og tegnes, mens hjernecellerne arbejde på højtryk. Stressede blev de, når der skulle udføres så forskelligartede forsøg som at artsbestemme insekter, måles densiteter, titreres og bestemmes kompleksforbindelser, måle bølgelængder, tegnes grafer, finde matematiske funktioner der passede til målingerne, lave vækstkurver for gær, måle ethanolindhold og meget andet. Deres kunnen og viden blev sat på prøve og det rakte i sidste ende til en flot placering som nummer 5-8, hvilket udløser en bronzemedalje. Der blev dog også tid til socialt samvær med de andre 21 elever, hvor der blev konstrueret luftraketter, spillet brætspil og ellers hygget, efter de krævende forsøg var veloverstået. De repræsenterede Maribo Gymnasium på fornem vis. Stort til lykke med det flotte resultat som de kan være stolte af.

Tilbage