EKSAMENSOFFENTLIGGØRELSE PÅ MARIBO GYMNASIUM

Indlæg fra d. 3. maj 2022


Tirsdag den 3. maj 2022 kl. 15.00 blev eksamensplanen offentliggjort på Maribo Gymnasium. Offentliggørelsen foregik i skolens kantine, hvor stemningen blandt eleverne emmede af glæde og godt humør. Der blev budt på vand, øl og chips – og offentliggørelsen foregik i det hele taget på en festlig vis.

Mange elever på gymnasiet var traditionen tro meget spændte på eksamensoffentliggørelsen. Eksempelvis havde Tilde Sofia Jørgensen (2y) set frem til offentliggørelsen af eksamen, og hun var særligt interesseret i at kende huefaget. Hun håbede på at komme til eksamen i dansk og psykologi. Gudskelov viste det sig, at hun fik begge ønsker opfyldt.

Maribo Gymnasium ønsker alle elever og medarbejdere en rigtig god eksamenstid. Pøj pøj og god arbejdslyst.

Tilbage