I weekenden den 27/1 – den 30/1 var i alt 8 talentfulde elever fra Maribo Gymnasium på talentcamp i Svendborg, hvor de videreudviklede deres færdigheder inden for en række fag.
Følgende 8 elever fra Maribo Gymnasium deltog i talentcampen: Storm Gjerpe Lahrmann Sørensen (1a), Arnold Gustav Olsen (2a), Camilla Wagner Blak Nielsen (2a), Elizabeth Armstrong Yates (2a), Kristian Maahr Jakobsen (2a), Petra Constance Kruse Kristensen (2a), Johanne Christine Ploug Petersen (2b) og Patrick Knirke de Medici (2b).
Arnold Gustav Olsen (2a), som deltog på linjen Matematik og Økonomi, fortæller, at campens overordnede formål var at analysere og forstå fænomenet ’penge’. Deltagerne undersøgte denne almindelige genstand, som ofte tages for givet, men som måske snart vil forsvinde med digitaliseringen. Særligt spørgsmålet ”Hvad er penge?” blev omdrejningspunktet for weekendens talentcamp. Arnold Gustav Olsen (2a) udtaler: ”Vi fik et grundigt indblik i, hvordan en bytteøkonomi opstod i tyske barakker med franske og britiske krigsfanger under den 2. Verdenskrig, og hvilke tre krav der skal være opfyldt for at noget kan betegnes som ’penge’: Der skal være en måleenhed, et betalingsmiddel og noget der kan opbevares. Vi forstod også, at økonomier opstår, når andre har mangel på grund af arbitrage. I undervisningen gik vi helt tilbage til 5000 f.Kr. i Mesopotamien for at forstå penge og dets opståen, og vi arbejdede blandt andet med den græske filosof Aristoteles og den britiske liberale filosof John Locke for at danne et nuanceret samfundsperspektiv på hvad ’penge’ egentlig er. Vi har også arbejdet med summen af talrækker, både endelige og uendelige, for at afgøre, om man bør investere i aktier eller købe statsobligationer. Talentcampen var hyggelig med et stærkt socialt fællesskab i samvær med andre gymnasieelever.”
Camilla Wagner Blak Nielsen (2a) deltog i talentcampen på linjen Litteratur og Kultur. Hun udtaler følgende: ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem kolonisering, globalisering, kapitalisme og verdenshavene. Her har vi arbejdet med en bred vifte af litterære tekster fra forskellige tidsperioder – med nedslag fra 1400-tallet til i dag. De litterære tekster har alle det tilfælles, at de forsøger at give sprog til erfaringen af sammenbrud eller forlis i mødet mellem individ, samfundsstrukturer og radikale forandringer. En erfaring, der i denne sammenhæng er bundet op på menneskelig tilstedeværelse på havet. I den sammenhæng fulgte vi i kølvandet på skibsmotivet.
I centrum af alle tekster var romanen, Moby Dick, af Herman Melville, som vi har næranalyseret både individuelt og i grupper. Der var en afveksling imellem at arbejde næranalytisk med forskellige teorier og begrebsapparater samt at arbejde med et bredt, historisk overblik for øje. Her gjaldt især de litteraturhistoriske perspektiver på havet udarbejdet af Søren Frank, Ph.d og professor i litteraturvidenskab på SDU: teocentrisme, antropocentrisme og teknocentrisme.
Litteraturens skibe har altså været indgangsvinkelen i forsøget på igen at forankre komplekse strukturer i konkrete steder og historiske omstændigheder. På campen har vi været tilstedeværende i nuet med de mennesker, vi har været så heldige at møde, og det var godt.”
